Ů˙ ert hér > Humarhusid.is > Saga h˙ssins

Saga h˙ssins


 
┴ri­ 1838 var h˙s ■etta reist af Stefßni Gunnlaugssyni, land og bŠjarfˇgeta. Ůa­ var sta­sett Ý landi St÷­lakots, sem var ein af hjßlegum jar­arinnar ReykjavÝkur og kalla­ Gunnlaugsensh˙s. Ůß vakti athygli, "a­ hér var miklu hŠrra undir loft Ý herbergjunum en Ý nokkru ÷­ru h˙si Ý bŠnum, a­ undanskildu Yfirstéttah˙sinu." Stefßn haf­i hér skrifstofu og bjˇ Ý h˙sinu ■ar til hann lét embŠtti 1849. Hann fˇr ■ß til Kaupmannahafnar, en seinni kona hans, Jˇrunn Gu­mundsdˇttir bjˇ hér ßfram ■ar til h˙si­ var selt ß uppbo­i 1859. Stefßn lézt Ý Kaupmannah÷fn 1883.
 
1859, eftir uppbo­i­, eigna­ist h˙si­ MartÝnus Smith, kaupma­ur, hollenzkur kons˙ll og bŠjarfˇgeti um skei­. Hann lét stŠkka h˙si­ til nor­urs, setja ß ■a­ kvistinn og prř­a ß řmsan veg. Eftir ■a­ var h˙si­ tali­ einna glŠsilegast h˙sa Ý bŠnum. Ůß jafnan kalla­ Smiths-h˙s, en um 1848 haf­i veri­ au­kennt Ingˇlfsbrekka 10.
 

1887 eigna­ist h˙si­ sr. Stefßn Thorarensen, eitt ■ekktasta sßlmaskßld ■jˇ­arinnar. Hann keypti ■a­ af tengdadˇttur MartÝnusar, sem haf­i erft h˙si­ sama ßr. Sr. Stefßn bjˇ hér til dau­adags ßsamt konu sinni, Steinunni, sem var alsystir fyrri konu hans, bß­ar sonardŠtur Bjarna riddarar Svertsen. 1890 var h˙si­ au­kennt AmtmannstÝgur 1.

1892 keypti Hannes Hafsteinn h˙si­, ■ß landsh÷f­ingjaritari og sÝ­ar rß­herra. Hann bjˇ hér me­ Ragnhei­i konu sinni unz hann var­ bŠjarfˇgeti ß ═safir­i 1896. Ůß keypti Landsbankinn h˙si­ og ßtti ■a­ Ý tŠpt ßr.
 
 
1897 keypti sß h˙si­, sem bjˇ hér lengst allra manna, Gu­mundur Bj÷rnsson, ■ß héra­slŠknir, bŠjarfulltr˙i og al■ingisma­ur um langt skei­ og landlŠknir 1906-1931. Gu­mundur bjˇ hér til dau­adags, 7 maÝ 1937, en fj÷lskylda hans ßfram til 1939. Fyrri kona Gu­mundar var Gu­r˙n Sigur­ardˇttir, en seinni, Margrét, dˇttir Magn˙sar Stephensen, landsh÷f­ingja. Gu­mundur bygg­i vi­ h˙si­ og fékk R÷gnvald Ëlafsson fyrsta Ýslenzka h˙sameistarann til a­ teikna vi­bygginguna. H˙n var reist 1907 vi­ su­urgafl h˙ssins. ═ tÝ­ Gu­mundar var h˙si­ jafnan nefnt LandlŠknish˙si­ og yfir ■vÝ mikil reisn. ┴ jar­hŠ­ gamla h˙ssins voru 3 stofur, bor­stofa, stßssstofa og grŠna stofan (ß­ur kontor), en eldh˙s baka til. Svefnherbergi voru uppi, nefnd nor­ur- og su­urkames og austur- og vesturkvistur. Jar­hŠ­ nřja h˙ssins nota­i Gu­mundur fyrir skrifstofur og a­ra vinnua­st÷­u. ┴ mi­hŠ­ ■ess voru svefnherbergi, en geymslur og sérkennilegt turnherbergi efst. Ůegar fj÷lskylda Gu­mundar yfirgaf h˙si­ haf­i veri­ heimilisrekstur um heillar aldar skei­, en vi­ tˇk rÝkisrekstur.
 
┴ri­ 1931 hˇfst forsaga me­ ■vÝ a­ al■ingi sam■ykkti a­ fela rÝkistjˇrninni a­ leita eftir kaupum ß h˙seignum ß Bernh÷ftstorfu, sem n˙ er svo nefnd, en ekki var­ af kaupum fyrr en a­ Gu­mundi lßtnum.
 
Frß 1939 og Ý nŠstu 3 ßratugi var h˙si­ nota­ til řmisskonar starfsemi. Hér voru t.d. bifrei­aeftirlit rÝkisins, hagstofan, fasteignamat rÝkisins og rÝkisprentsmi­ja Gutenberg auk ■ess sem h˙si­ var leigt til Ýb˙­ar.
 
 

Um 1970 voru h˙s Bernh÷ftstorfu rřmd, enda ■ß rß­gert a­ ■au yr­u rifin og ■ar reist stjˇrnarrß­sh˙s. ┴­ur en ■etta ger­ist var hins vegar barßtta fyrir var­veislu h˙sanna. H˙n stˇ­ yfir um ßratug, en ß me­an nÝddust h˙sin ni­ur og hluti ■eirra var­ eldi a­ brß­. ═ ■essu h˙si kom upp eldur 3svar ß tÝmabilinu. Ůessari barßttu lauk ■ˇ me­ sigri var­veizlumanna, ■vÝ seinast ß ßrinu 1979 leig­i rÝki­ Torfusamt÷kunum h˙sin gegn endurbyggingu og me­ var­veizlmarkmi­i, Ůar Ý framhaldi var AmtmannstÝgur 1 framleig­ur og endureisn hafin. ┴rangur af ■vÝ starfi blasir vi­ gestum, sem hinga­ koma.

Teki­ saman Ý j˙nÝ 1980
Snorri Sigurjˇnsson



Humarh˙si­ | AmtmannsstÝg 1 | 101 ReykjavÝk | SÝmi: 561 3303